150,00 kr.
25 på lager
Denne bog er til glæde for de mange mennesker, der gerne vil have en fornemmelse af, hvem denne store digter var.
Holger Drachmann blev født i 1846 og levede til 1908. I mellem disse to årstal udfoldede sig et rigt menneskeliv, som skulle udmønte sig i et af de største og fineste forfatterskaber i dansk litteratur.
Det umiddelbare indtryk er vel at hans liv kunne virke let, hans behandling af sine medmennesker, ikke mindst de mange kvinder han mødte på sin vej, kan tolkes som ligegyldighed med andre i forsøget på at fremføre sig selv.
Den holder bare ikke.
Hans respekt for andre, når der var baggrund for den, hans altid tilstedeværende hjælpsomhed over for især de små i samfundet, alt det som kan læses ud af digtningen, brevene og beretningerne om ham tyder i en anden retning.
Han var et levende, et medlevende menneske på godt og ondt, og derfor var det vel, at han kunne skrive så godt, som det var tilfældet.
Gang på gang understreger Drachmann i sin digtning, at livet er en gave, som vi bør få mest mulig ud af. Han levede selv op til dette. På godt og ondt. Nogle af resultaterne findes i denne bog.
Poul Bernth, journalist ved Skagen Avis, har i mere end tredive år beskæftiget sig med Holger Drachmann som maler, digter og menneske.
I mange år har Poul Bernth glædet adskillige mennesker, der har besøgt Skagen og Drachmanns hus. Med sin smittende begejstring, medrivende fortællelyst og sin store viden, har han været med til at give en af Danmarks største digtere den fortjente anerkendelse, Holger Drachmann har i dag.
Carit Andersens Forlag, Borgergade 6, 1300 København, info@caritandersen.dk