P .S. Krøyer

En bog om Krøyer! – er det nødvendigt? Dertil er kun at svare: Jo, han er meget interessant, og hans billeder ikke mindst. Især den lange række, der er med til at fortælle om dette tilsyneladende ukomplicerede, men i virkeligheden yderst komplekse menneske.
Bogen bygger på samtidiges udsagn om Krøyer, suppleret med diverse dokumentarstof i form af artikler, breve og andet. Men i høj grad også på forfatterens over 30 års interesse for og fascination af denne kunstner. Ikke mindst gennem iagttagelser og oplevelser af hans billeder.
Det er ikke kunstneren eller verdensmanden Søren Krøyer, der har ført til fascinationen, men mennesket. Dagdrømmeren, livsløgneren, festmennesket, der måske i virkeligheden søgte at dække over en dyb melankoli.
Bogen indeholder ikke nogen vurdering af Krøyers evner som maler. Det må andre, der har forudsætninger for det, tage sig af. Bogen er skrevet i kærlighed og respekt for et menneske, som forsøgte at tage livet på sig. Men endte med at opleve, at det tog afstand fra ham.
Det kan siges om Krøyer, at han ødte et stort talent for ussel mammon. Til dem der mener det, kan siges, at han fulgte en vej, han vel mente var den rette. Så kan andre efterrationaliserende konstatere, hvad de vil.
Han troede, han var Alladin med turbanen fyldt med appelsiner. Han ville bare ikke erkende, at han selv mere eller mindre havde anbragt dem der.